Podcastserien egner sig godt til gruppearbejde, fx ved at opdele en klasse i fem til syv grupper, hvor hver gruppe kan lytte en podcast og diskutere indholdet.
Herunder er der til hver podcast lavet en række arbejdsspørgsmål. Det er en fordel at læse spørgsmålene før lytningen og gøre notater, mens man lytter. Så er det nemmere og hurtigere at besvare.

Download PDF af alle arbejdsspørgsmål

En af de allerstørste lovgivningspakker i EU’s historie er den rammelovgivning, der skal sikre at EU når sine klimamål. EU fik i 2021 nye og højere klimaambitioner og de forskellige lovpakker rækker ind i mange forskellige grene af den måde vi lever på. Hvor det før var industrien der var i fokus, er det fremover også EU-borgernes forbrug af varme, benzin, fødevarer og boliger, der kommer i fokus.

Arbejdsspørgsmål

  1. Med hvor mange pct. har EU besluttet at nedbringe CO2-udledningen med i 2030? Hvad er Danmarks CO2-mål til sammenligning?
  2. Hvornår skal EU være CO2-neutralt?
  3. Hvilken energikilde er Danmark særligt stærk på?
  4. Hvad er iflg. klimaråd Maj Emmmertsen fra den danske EU-ambassade i Bruxelles det vigtigste redskab i EU til at nedbringe CO2-udledningen?
  5. Hvad er kvotehandelssystemet? Forklar med egne ord.
  6. Hvilke områder bliver fremover også inkluderet i kvotehandelssystemet?
  7. Der nævnes at EU indfører en klimatold? Hvad er det? Og hvorfor?
  8. Hvilket dansk firma er den største udleder af CO2?
  9. Beskriv nogle af dilemmaerne ved at pålægge virksomheder CO2-afgifter.
  10. Hvornår er der krav om at man skal købe eldrevne/e-fuel biler, og ikke benzin eller dieselbiler, hvis man køber en ny bil?

EU-landene har været ramt af en energikrise, især fordi gas blev enormt dyrt. Men allerede årtier før Ruslands angrebskrig på Ukraine besluttede EU, at de europæiske lande skal integrere deres energimarkeder mellem sig. Således skal energi kunne bruges på kryds og tværs af de europæiske lande. Det skaber nye muligheder, men også udfordringer.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvad mener den tyske finansminister, når han siger, at vindenergi er “frihedsenergi”?
  2. Hvad er fordelene for Europa, hvis de europæiske lande får et fælles energimarked?
  3. Hvormange procent af de offentligt ejede bygninger, skal energirenoveres hvert år, ifølge de nye planer?
  4. Giv et eksempel på hvad “overskudsenergi” er, og hvordan kan det bruges?
  5. Hvorfor skal man overhovedet lovgive omkring det at spare på energien, ifølge Niels Fuglsang?
  6. Fortæl kort hvordan man typisk foreslår og forhandler politiske aftaler imellem EU-Kommissionen, Europa-parlamentet og Ministerrådet?

Flytrafik forurener og det er en globalt og europæisk udfordring, ikke mindst fordi flytrafikken bliver fordoblet frem mod 2050 alene i Europa. En ny og mere klimavenlig flybenzin tager tid at udvikle og idag er klimalovgivningen omkring flytrafik relativt svag. EU-landene ønsker at ændre dette, men har svært ved at gennemføre markant skrappere regler, der gør det dyrere for luftfartsbranchen og forbrugerne.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvordan kan det være at forureningen fra fly er større, end det officielle tal på ca. 3 % af det totale CO2-forbrug i verden?
  2. Hvad er den markante forskel på beskatningen af f.eks. strøm til tog og flybenzin til flyene?
  3. Hvad hedder den nye type brændstof som EU-landene har vedtaget skal afløse den nuværende flybenzin – og hvorfor har det en bedre miljøbelastning?
  4. Hvad er fordelene og ulemperne ved det nye bæredygtige flybrændstof?
  5. Hvormange mennesker på kloden bidrager med halvdelen af alle klimaskader, som flytrafikken medfører? (antal millioner)

For ikke at være fattig i Europa, skal man have en løn på mindst 60 % af gennemsnitslønnen. Alligevel lever næsten hver tiende på arbejdsmarkedet i EU af en løn under dét niveau. Og lønnen er forskellig fra det ene EU-land til det næste. Derfor vil EU være med til at sikre, at de lavtlønnede får en acceptabel mindsteløn, som man kan leve af. Forslaget er vedtaget, men siden har Danmark anlagt sag ved EU-Domstolen for at få reglerne ophævet.

Arbejdsspørgsmål

  1. Nævn nogle af de faktorer der spiller med ind, når man skal regne ud, hvor mindstelønnen skal ligge i et EU-land?
  2. Hvorfor ønsker man at indføre mindstelønninger i Europa, ifølge forsker Torsten Müller?
  3. Hvilke såkaldt “fire friheder” har europæerne, som er del af EU’s indre marked?
  4. Hvormange udenlandske arbejdstagere er der i Danmark og nævn især hvilke brancher, hvor man er af afhængig af udenlandsk arbejdskraft?
  5. Forklar hvordan “den danske arbejdsmarkedsmodel” hænger sammen. Hvad er det vigtigste princip?
  6. Hvad er kernen i EU’s mindstelønsdirektiv? Og i hvilke tre europæiske lande har de nye regler allerede haft en effekt, som Torsten Müller fortæller om?
  7. Hvordan vil EU sikre sig, at det enkelte EU-land lever op til mindstelønsdirektivet?
  8. Hvorfor har Danmark anlagt sag mod EU – hvad er den danske fagbevægelse mest bange for, ifølge formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen?

I 2022 vedtog Danmark, at droppe forbeholdet mod EU’s sikkerhedspolitiske samarbejde. For siden udbruddet af Ukraine-krigen, er der sket en hurtig udvikling af samarbejdet mellem de europæiske lande, hvad angår sikkerhed. Man er bl.a. arykket tættere sammen, prioriterer hjælpen til Ukraine, og har lavet nye måder at finansiere våbenindkøb på.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvad er det særlige ved EU’s sikkerhedspolitik, og hvordan er rollefordelingen mellem EU og forsvarssamarbejdet NATO?
  2. Hvordan hjælper EU sine medlemslande, hvis de ønsker at donere militært udstyr til Ukraine?
  3. Flere og flere politikområder bliver også set som sikkerhedspolitik. Nævn nogle af politikområderne og hvorfor det også har en betydning for Europas sikkerhed?
  4. Hvad er et af de stærkeste våben som EU har, set i forhold til Rusland og hvordan kommer det til anvendelse, ifølge Søren Liborius?
  5. Hvordan forsøger EU at blive bedre til at modgå cyberangreb?
  6. Hvad er ifølge Peter Viggo Jakobsen den næste store sikkerhedspolitiske udfordring, når vi ser bort fra Ukraine og Rusland?

I mange år har de store internetplatforme som Instagram, Snapchat, TikTok, Facebook, etc. haft meget få begrænsninger i deres måde at lave forretninger på. Det skal ændre sig med den nye forordning for digitale tjenester – Digital Services Act. Det skal sikre at misinformation forhindres, at ulovligt indhold fjernes, at brugerne ikke overdænges med reklamer og at skadelige virkninger af algoritmerne bliver mindre.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvad hedder EU’s tiltag på det digitale område?
  2. Hvilken bekymring havde Christel Schaldemose, da hun begyndte med at forhandle lovpakken, idet det kunne begrænse nogle de friheder, som internettet er med til at sikre?
  3. Hvad er det for en forpligtigelse som platformene fremover har over for brugerne? Hvad skal brugerne forvente af platformene?
  4. Hvilke udfordringer er der omkring de algoritmer, som ligger bag de digitale platforme. Kan du nævne et eksempel på, hvor det bliver problematisk?
  5. Hvor stor en bøde kan en digital platform få, hvis de overtræder reglerne?
  6. Hvilken rolle har Christel Schaldemose som såkaldt rapporteur, eller chefforhandler, når der forhandles?

EU har i det seneste årti forsøgt at skabe en fælles flygtningepolitik i erkendelse af, at de lande hvor flest flygtninge ankommer, Italien, Grækenland og Spanien, ikke selv kan magte opgaven. I begyndelsen af juni 2023 blev man enige med hinanden om, at lave en aftale, der skal lægge grunden til en ny fælles EU-flygtningepolitik, der skal forhandles færdig inden Europaparlamentsvalget d. 9. juni 2024.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvilken rolle spiller hhv. EU-Kommissionen, Ministerrrådet og Europaparlamentet, når en aftale om f.eks. flygtningepolitik skal gennemføres?
  2. Nævn mindst én basal rettighed, som de internationale flygtningekonventioner sikrer en flygtning, når vedkommende søger om asyl?
  3. Hvilke tre mest udbredte måder at flygte på til Europa, nævner Gerard Knaus som de mest typiske?
  4. Mange flygtninge dør på deres vej til Europa. Hvad er den typiske årsag, når de flygter?
  5. Ifølge Gerard Knaus er der én måde at flygte på, der er mere human, end de øvrige. Hvad er det for en måde?
  6. Flygtningepolitik handler typisk om at kontrollere grænserne. Alligevel har der i de senere været eksempel på, at grænserne er blevet åbnet. Hvilket eksempel taler Gerard Knaus om, og hvorfor lod det sig gøre?
  7. Grækenland er et eksempel på, at flygtninge får dårligere rettigheder. Hvad er det Grækenland gør og hvad vil der ske, hvis EU’s flygtningeaftale vedtages, ifølge Gerard Knaus?

EU-kommissær Margrethe Vestager har været del af EU-Kommissionen siden 2014, hvor hun har været konkurrencekommissær, og har derfor til opgave at sørge for, at store som små virksomheder har lige adgang til markederne. Samtidig har hun været ledende næstformand siden 2019, hvor hun overser en række temaer som f.eks.  innovation, digitale tjenester og retfærdig beskatning. I denne podcast forholder hun sig til de syv foregående temaer, hvor hun fortæller om hvad hun som ledende EU-Kommissær tænker.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvad er en EU-Kommissærs vigtigste opgaver, ifølge Margrethe Vestager?
  2. Hvilken særlig rolle har EU-Kommissionen, når vi ser hvordan EU-lovene bliver til?
  3. Hvilke sektorer skal med ind i det samlede CO2-regnskab, ifølge EU?
  4. Hvad er fordelene ved et fælles energimarked i Europa, ifølge Margrethe Vestager?
  5. Hvad tænker Margrethe Vestager om det faktum, at hun er storforbruger af flyrejser?
  6. Hvad tænker EU-Kommissæren om det, at Danmark har anlagt sag mod EU, når vi ser på mindstelønsdirektivet? Og hvad mener hun om den måde Danmark evt. kan få ret på?
  7. Hvad mener Margrethe Vestager om rollefordelingen mellem EU og NATO, og hvordan kan EU udvikle sig til et stærkere fællesskab hvad angår sikkerhedspolitik?
  8. Hvilket eksempel bruger Margrethe Vestager, for at illustrere efter hvilke principper som Digital Services Act bygger på?
  9. Virker det disciplinerende nok for Meta, Google, Apple, etc. hvis man giver dem enorme bøder på op til seks procent af den årlige omsætning?
  10. Den fælles flygtningepolitik inden for EU har været besværlig og svær at enes om. Hvorfor skal det lykkedes denne gang, ifølge Margrethe Vestager? Hvad er det for tre dele af aftalen, der for alvor skal gøre en forskel?