Storbritannien er efter 43 års EU-medlemsskab på vej ud af samarbejdet. Det har givet stor genlyd, fordi der ikke er tidligere eksempler (ud over Grønland) på udmeldelse af EU.
For hvordan melder man sig ud og hvilke rettigheder mister man som medlemsland? Hvad er omkostningerne, politisk, økonomisk og handelsmæssigt? Det har givet store hovedbrud og massiv usikkerhed blandt vælgerne og især hos regeringen, der er splittet mellem EU-modstandere og tilhængere.
Den 30. marts 2019 er Storbritannien ikke længere medlem af EU, omend landet fortsat har en to års overgangsordning.
Hvorfor forlader briterne samarbejdet, hvilke konsekvenser har det og hvorfor er det så svært for landet overhovedet at finde interne politiske kompromisser, der muliggør at landet overhovedet får en aftale med EU?
STORBRITANNIEN – DEL 1:
Hvad siger befolkningen på landet, der i højere grad ønsker at forlade EU?
Vi starter i den gamle kulmineby Ebb Vale i det sydlige Wales, der er den britiske by, der har fået mest EU-støtte for at kunne omstille sig til fremtiden. Alligevel er det den by i Wales hvor de fleste stemte nej til fortsat britisk EU-medlemskab. Hvad er argumenterne for at træde ud?
I samme område er landmand John Davies ved at omstille sin produktion, for at imødegå en mere usikker tilværelse uden for EU. Selv om mange landmand har stemt for Brexit, frygter John Davies virkeligheden uden for det indre marked. Hvad vil det betyde i praksis?
Receptionist Joan Manley fra lokalavisen The Beacon & Radnor Express er vred over Brexit’en – hvad stiller hun op med sin vrede?
STORBRITANNIEN – DEL 2:
Hvorfor er det så svært for de britiske politikere at blive enige om kursen ud af EU?
Det har skabt stor splittelse hos det konservative regeringsparti, om hvilken forhandlingskurs man har skulle tage efter at Brexit-afstemningen gav et flertal til nej-sigerne. Et markant flertal af parlamentarikerne i London er EU-tilhængere, men også de har svært ved at samarbejde. Det hænger især sammen med hvordan britisk politik fungerer fortæller Weekendavisens korrespondent Mette Jørgensen Rodgers om i London.
STORBRITANNIEN – DEL 3:
Tyske Maike og franske Nicolas har boet i en halv menneskealder i Storbritannien – nu frygter de færre rettigheder og en snigende racisme og xenofobi mod udlændinge. Og har derfor grundlagt lobbyorganisationen Three Million. Hvad er deres krav? Hvad kommer der til at ske med udlændinge, der bor i Storbritannien og hvad sker der med briterne der bor i Europa?
STORBRITANNIEN – DEL 4:
Simon Usherwood er politikforsker og viceleder hos tænketanken »UK in a changing Europe«, der blev grundlagt for at forske i Brexit-processen og forklarer hvorfor Brexit-tilhængernes holdninger har skiftet siden selve afstemningen i 2016. Hvad er der sket?
STORBRITANNIEN – DEL 5:
Den danske politikprofessor Sara Hobolt fra London School of Economics har undersøgt hvordan tilhængerne og modstanderne af til Brexit på få år afgørende har formet den politiske identitetsdannelse i britisk politik. Brexit-spørgsmålet kommer før partitilknytning. Hvordan opleves denne splittelse?
