Polen er et af de største EU-lande og samtidig blandt gruppen af ti nye medlemslande, der trådte ind i 2004, knap 15 år efter Berlinmurens fald. De nye medlemslande forandrede EU, idet både handel og produktion blev intensiveret og arbejdskraftens bevægelighed større.
Millioner af polakker rejste siden til udlandet og alene i Danmark udgør personer med polsk baggrund den største indvandrergruppe med lidt over 39.000 personer. Tilsvarende har der også været indvandring til Polen, idet over én million ukrainere indvandret til Polen, hvoraf mange arbejder i byggebranchen og inden for serviceerhverv.
Polen havde frem til 2015 en liberalkonservativ regering, med partiet Borgerplatform i spidsen. Regeringslederen var Donald Tusk, idag er EU’s præsident. I de seneste tre år har landet været regeret af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS). Siden har regeringen gennemført vidtgående reformer af især medierne og retssystemet. Der er især sket store udskiftninger blandt dommerne hos Forfatningsdomstolen og Højesteret, hvilket giver tvivl om retssystemets uafhængighed. Det har sat gang i en såkaldt artikel 7-sag mod Polen, der kan give straf til lande der ikke overholde de demokratiske værdier. Det er første gang der rejses en sådan sag.
Polen del 1 – Trods den åbne konflikt med EU er polakkerne traditionelt blandt nogle af de mest EU-venlige befolkninger i Europa. Hvordan hænger det sammen? Det har lektor i politik ved universitet i Krakow, Natasza Styczynski set nærmere på. Hun fortæller, at polakkerne i høj grad mangler at diskutere forholdet til EU.
Polen del 2 – Hvad siger de unge polakker om deres forhold til EU og især konflikten mellem Polen og EU?
Polen del 3 – Polen er idag den største nettomodtager af EU-støttemidler, og det kan ses på væksten.
Samtidig er Polen ved at blive et perifert EU-land, især fordi der en bølge af især konservativ modstand i Polen mod EU. Især et kommende medlemskab af eurozonen, er omstridt, lyder det fra politikforsker Pawel Tokarski fra Berlin.