1. Tyskland

Tyskland er Europas stærkeste økonomi både hvad angår handel og produktion. Landet har et eksportoverskud på henved 250 mia. euro årligt, hvilket er verdens største, og landet er således selve det økonomiske lokomotiv inden for EU.

Samtidig har Tyskland meget store fordele af at være del af euroen. Fordi valutaen i sig selv gør det lettere at eksportere. Og fordi valutaen holdes nede i pris, fordi euroen er valuta i en række lande i Europa, hvor den økonomiske udvikling går anderledes langsommere. Især i Sydeuropa der fortsat har lav vækst.

Den Europæiske Centralbank holder til i den tyske finanshovedstad Frankfurt.

Samtidig holder Den Europæiske Centralbank renterne meget lave og det gør, at Tyskland som land har låne penge stort set uden at betale renter for det. Det giver store offentlige overskud, der bruges til at nedbringe gælden.

Og forestiller man sig, at Tyskland slet ikke havde euroen, men den gamle valuta – D-marken – så ville den valuta være mindst 20 til 30 procent mere værd end euroen er det, lyder det fra økonomiske eksperter. Det ville igen svække den tyske eksport.

Angela Merkels graffitiportræt foran byggepladsen til Den Europæiske Centralbank i Frankfurt før indvielsen i 2017.

 

Den økonomiske styrke og landets størrelse betyder også, at Tyskland er stærkt medbestemmende omkring, hvilken politisk retning som EU-fællesskabet tager. Eller er EU med til at balancere den magt og indflydelse som Tyskland har, ved at give de mindre proportionalt større indflydelse, end deres størrelse tilsiger?

Samtidig har Tyskland over årene udviklet sig til et indvandrerland. Mange fra Østeuropa, Rusland, Tyrkiet og Sydeuropa har gjort Tyskland til deres nye hjemland. Fordi det går godt i Tyskland, og der skabes mange nye job, har det også virket som en magnet på flygtninge i nød, såvel som migranter på jagt efter bedre livsvilkår.

Tyskland blev sammen med Østrig og Sverige de lande, der tog flest flygtninge i årene 2015-2016.

Det mærkede man især i 2015-2016, da Tyskland  et halvt års tid havde åbne grænser og hvor op mod 1,2 millioner mennesker kom til landet.  Ikke mindst derfor er den tyske flygtningepolitik blevet stærkt omdiskuteret og fordi Tyskland inden for EU kæmper at give Europa en fælles asylpolitik, har det givet store konflikter inden for EU-kredsen.

Det er en svær balance at navigere mellem egne interesser og samtidig kunne indgå kompromisser med de øvrige EU-lande: Hvordan agerer landet?

Bør det europæiske flag se sådan ud? Det mener tænketanksleder og forfatter Ulrike Guérot, der folder sine ideer ud, om en europæisk republik.

1:  Slår EU’s sværvægter de små EU-lande?

2: Tysklands og EU’s svære flygtningepolitik

3: »Jeg føler mig egentlig mere som europæer end som tysker«

4:  Kan EU gøres mere demokratisk?

5: Ændrer Alternative für Deutschland Tysklands EU-politik?


Kansler Angela Merkel er den mest indflydelsesrige europæiske politiker. Har været regeringsleder siden 2005 og går af senest 2021. Her sammen med USA’s Donald Trump.

Slår EU’s sværvægter de små EU-lande?

Hvordan varetager Tyskland rollen som den store magt i midten af EU, der skal få EU-samarbejdet til at fungere? Er Tyskland det land, der dominerer især de mindre EU-lande?

Og hvordan samarbejder de andre EU-lande med Tyskland?  Det fortæller Josef Janning fra Berlin-kontoret af tænketanken European Council on Foreign Relations om.


I 2015 og 2016 modtog Tyskland 1,1 mio. flygtninge. I 2017 ankom der yderligere 200.000 personer.

Tysklands og EU’s svære flygtningepolitik

En af de største splittelser i tysk og europæisk politik hen over de seneste år har været omkring EU’s holdning til hvordan man finder plads til de flygtninge, der kommer til Europa.

Også i Tyskland har spørgsmålet givet anledning til konflikter, idet partiet Alternative für Deutschlands (AfD) har fået stor succes som flygtninge- og islamkritikere.

Det har presset kansler Angela Merkels voldsomt hen over de seneste år: Hvordan kan Tyskland spille en rolle inden for EU’s flygtningepolitik fremover?

Tænketanksleder Gerald Knaus fra European Stabilitity Initiative (ESI) peger på som løsninger for Tyskland og EU inden for flygtningepolitikken. Men først skal vi høre, hvad en af de 1,5 mio. flygtninge, der er kommet til Tyskland, siger.


For 22-årige Victoria handler EU især om at sikre fred. Hun tror også, at mange unge tager freden i Europa for givet.

»Jeg føler mig egentlig mere som europæer end som tysker«

»Som EU-borger har jeg egentlig kun fordele«, fortæller den 22-årige Victoria fra tyske Freiburg om hvorfor hun identificerer sig mere med Europa end med hendes eget hjemland.

Hør mere om, hvorfor mange unge tyskerne ikke så nationalt sindede og oftere føler sig mere som europæere. Og hvorfor de mener, at EU spiller en væsentlig rolle for at sikre freden i Europa.

Mød også de to lærerstuderende Simon Kämpfert og Karin Müller fra Universitetet i Marburg, der er skeptiske overfor den nationalisme som det nye tyske parti Alternative für Deutschland står for. Netop fordi partiet gør nationen til svaret på de fleste af tidens politiske udfordringer.


Ulrike Guérot grundlagt tænketanken European Democracy Lab i Berlin og skrev i 2016 bogen “Warum Europa eine Republik werden muss: Eine politische Utopie‎”

Kan EU gøres mere demokratisk?

Ja, og i dén grad, lyder det fra politikforsker og forfatter Ulrike Guérot, der mener, at det fælles marked reducerer til EU til et fællesskab hvor borgerne hverken har demokratisk medindflydelse eller har nok rettigheder.

Hun mener, at svaret på Europas mange kriser er, at omdanne EU til en egentlig fælles republik, der især skal hvile på 50-60 regionale delmagter på størrelse med f.eks. en tysk delstat eller Danmark. Republikken Europa skal have en direkte valgt præsident og regering og sikre ægte demokrati i Europa.

Selv om det lyder temmelig kontroversielt, bør det alligevel være vejen frem at tænke EU større end det er i dag, argumenterer Ulrike Guérot, der har grundlagt tænketanken European Democracy Lab i Berlin, om i det næste bidrag.


Alternative für Deutschland er bevidst politisk ukorrekte, når de slår på det nationalistiske tankegods.

Ændrer Alternative für Deutschland Tysklands EU-politik?

Tyskland har på tværs af de politiske partier traditionelt været overvejende positivt indstillet over for EU. Det har dog ændret sig efter at partiet Alternative für Deutschland (AfD) kom ind i tysk politik i 2013 pga. modstand mod euromedlemskabet.

Allerede ved det seneste Europaparlamentsvalg i maj 2014 fik partiet valgt kandidater ind i Bruxelles og Strasbourg. Siden 2017 sidder de også i den tyske Forbundsdag.

EU står i skudlinien både ud fra euro- og flygtningepolitikken og partiet får stadig flere vælgere. Hvilket EU forestiller AfD sig i fremtiden? Og hvor mange tyskere kan potentielt stemme på det populistiske parti?