5. Storbritannien

Storbritannien er efter knap 45 års EU-medlemsskab på vej ud af samarbejdet. Det har givet meget stor genlyd, fordi der ikke er tidligere eksempler (ud over Grønland) på at et land forlader EU.

For hvordan melder man sig ud og hvilke rettigheder mister man som medlemsland? Hvad er omkostningerne, politisk, økonomisk og handelsmæssigt?

Netop de spørgsmål har givet store hovedbrud og massiv usikkerhed blandt vælgerne og især hos regeringen, der internt er splittet mellem EU-modstandere og tilhængere. Og som derfor har svært ved at lande en endelig aftale.

Den  30. marts 2019 er Storbritannien ikke længere medlem af EU, omend landet fortsat har en to års overgangsordning.

Hvorfor forlader briterne samarbejdet, hvilke konsekvenser har det og hvorfor er det så svært for landet overhovedet at finde interne politiske kompromisser, der muliggør at landet overhovedet får en aftale med EU?


 

1: Ja og nej-sigerne forstår ikke hinanden

2 : Landmandens usikre fremtid

3: Hvorfor er politikerne så dybt splittede?

4 :EU-spørgsmålet er vigtigere end partitilknytning

5. Bliver briterne mobbet ud af EU?

Da Ebbw Vale mistede byens kulmine i 2003 steg arbejdsløsheden dramatisk.

Ja og nej-sigerne forstår ikke hinanden

Vi starter i den gamle kulmineby Ebbw Vale i det sydlige Wales, der er den britiske by, der har fået mest EU-støtte for at kunne omstille sig til fremtiden. Alligevel er det den by i Wales hvor de fleste stemte nej til fortsat britisk EU-medlemskab. Hvad er argumenterne for at træde ud, når man spørger en lokal EU-modstander og EU-tilhænger?

Receptionisten Joan Manley fra lokalavisen The Beacon & Radnor Express er frustreret og vred over Brexit-afstemningen. Alt i mens pensionisten Ralph James er blandt de 51,9 % der stemte for Brexit og som mener, at Storbritannien vil få det bedre uden for EU.


Landmand John Davies er usikker på, hvad fremtiden bringer uden for EU og er ved at skære ned på sin besætning.

Landmandens usikre fremtid

Landmanden John Davies har sin gård midt i Wales og har både kvæg og får. Han fortæller, at uden EU-tilskuddene til landbruget, ville han knap kunne tjene penge på sit landbrug.

Han frygter at der vil komme større byrokratiske forhindringer og dårligere eksportmuligheder for det kød han producerer, efter at Storbritannien træder ud af EU.


Korrespondent Mette Jørgensen Rodgers mener, at de britiske partier ikke ønsker at indgå kompromisser

Hvorfor er politikerne dybt splittede?

Det har skabt stor splittelse hos det konservative regeringsparti, om hvilken forhandlingskurs man har skulle tage efter at Brexit-afstemningen gav et flertal til nej-sigerne. Et markant flertal af parlamentarikerne i London er EU-tilhængere, men også de har svært ved at samarbejde. Det hænger især sammen med hvordan britisk politik fungerer fortæller Weekendavisens korrespondent Mette Jørgensen Rodgers om i London.


Professor Sara Hobolt fra London School of Economics har speciale i EU og har senest skrevet bogen »Blaming Europe?«

EU-spørgsmålet er vigtigere end partitilknytning

Den danske politikprofessor Sara Hobolt fra London School of Economics har undersøgt hvordan tilhængerne og modstanderne af til Brexit på få år afgørende har formet den politiske identitetsdannelse i britisk politik. Brexit-spørgsmålet kommer før partitilknytning. Hvordan opleves denne splittelse?


Der vil blive talt om Brexit i Europaparlaments-valgkampen, fordi det stille r de helt fundamentale spørgsmål om det at være EU-medlem, siger professor Marlene Wind.

Bliver briterne mobbet ud af EU?

EU-forhandlerne afviser gang på gang de britiske forslag til en fremtidig gensidig aftale. Og det handler ikke om, at briterne skal straffes for at sige farvel til EU.

Det går især på, at Brexit også har kastet selve den europæiske union ud i en eksistensiel kamp om, hvad EU egentlig står for.

»Enten er alle lige for loven og bundet af de samme forpligtigelser, ellers er der ikke noget fællesskab«, siger den danske professor i europæisk politik, Marlene Wind, om de dilemmaer, som det britiske farvel betyder for de øvrige EU-lande.

Brexit-processen stiller de helt fundamentale spørgsmål om det at være EU-medlem, siger professor Marlene Wind, og derfor vil det være et vigtigt emne i den kommende i Europaparlaments-valgkamp.