3. Polen

Polen er et af de største EU-lande og samtidig blandt gruppen af ti nye medlemslande, der trådte ind i 2004, knap 15 år efter Berlinmurens fald. De nye medlemslande forandrede EU, idet både handel og produktion blev mere intens. Men også fordi arbejdere for alvor begyndte at krydse grænserne og søge nye udfordringer i lande hvor lønningerne typisk er højere end det land, de kommer fra.

Millioner af polakker rejste siden til udlandet og alene i Danmark udgør personer med polsk baggrund den største indvandrergruppe med lidt over 39.000 personer.

Det er dog ikke altid nemt at skifte land: I del 5, hvor de unge fra Polen fortæller om deres forhold til EU, kan du også høre om, hvilke fordomme som unge møder, når de slår sig ned i England og Tyskland. For der bliver ofte set ned på folk fra Polen.

De unge har også meget klare meninger om flygtninge og indvandrere der kommer til Polen – der er blevet bare én af konflikterne med de øvrige EU-lande, der er eskaleret hen over de seneste år.  Hør mere i del 4

Polen er stærkt præget af den katolske tro og den nuværende regering plejer et tæt forhold til kirken.

Polen har dog oplevet, at der også sker en massiv indvandring til Polen, idet over én million ukrainere nu bor i Polen, hvoraf mange arbejder i byggebranchen og inden for serviceerhverv.

Fordi der er masser af arbejde at få i Polen, idet landet har en meget solid vækst. En del af denne væksthistorie handler om, at landet modtager årlige EU-tilskud på knap 100 milliarder kroner, især for at få bedre infrastruktur og et mere effektivt landbrug. Det kan du høre mere om i del 6.

Med op mod 100 milliarder kroner i årlige EU-tilskud er Polen det største enkelte modtagerland fra EU-budgettet.

Polen har længe været entusiastisk tilhænger af EU, især under den liberalkonservative regering med partiet Borgerplatform (2007-2015). Regeringslederen i den største del af denne periode var Donald Tusk, idag EU’s præsident, der er øverste leder af EU’s Ministerråd. Forholdet til EU er dog siden blevet langt mere kompliceret og anstrengt.

Væksten i Polen er typisk højere end gennemsnittet i EU og det kan ses på Warzawa, der er en hurtigt voksende by.

For politisk er Polen præget en dyb splittelse borgerne imellem og en stadig dybere konflikt med de øvrige EU-lande. Det er der fokus på i del 1 og del 3. Siden valget i Polen i 2015 har landet været præget af store politiske forandringer, der bliver set meget forskelligt,  afhængig af, om man taler med en tilhænger eller en modstander af den regering, der i de seneste tre år bestået af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS).

Siden denne regering kom til, er der gennemført meget vidtgående reformer af især medierne og retssystemet. Der er især sket en stor udskiftning af dommerne hos Polens Forfatningsdomstol og Højesteret, hvilket har stækket retssystemets uafhængighed, og der er indsat dommere, der er tæt på regeringen.

»Jeg bliver«, lyder en af budskaberne fra modstanderne af den polske regerings konfrontationskurs med de øvrige EU-lande.

Det har fra EU’s side sat gang i en såkaldt artikel 7-sag mod Polen, der kan give straf til lande der ikke overholder de demokratiske værdier. Det er første gang, at der rejses en sådan sag og derfor er det svært at forudsige udfaldet. Hvad konflikten går ud på, er der fokus på i del 2 og del 3.

I sidste ende kan Polen få frataget sin stemmeret i Ministerrådet, hvilket dog kræver enstemmighed blandt alle øvrige lande. Og det vil Ungarn, der har fået en lignende sag på halsen, forhindre.

I de følgende indslag særligt fokus på, hvor den polske befolkning står i den konflikt, og hvad det betyder for Polens status inden for EU, at Polen og EU er kommet på konfrontationskurs.


1:  EU-glad befolkning med en EU-skeptisk regering

5:  De unge fra Europaskolen

Natasza Styczynski underviser i politik ved universitet i Krakow og ser at mange unge studerende er blevet mere EU-skeptiske.

EU-glad befolkning med en EU-skeptisk regering

Der foregår en meget hård konflikt med mellem EU og den polske regering omkring brud på den polske grundlov og de polske borgeres retssikkerhed. En konflikt der kun lader til at blive værre.

Alligevel er polakkerne traditionelt blandt nogle af de mest EU-venlige befolkninger i Europa.

Hvordan hænger det sammen? Og hvad tænker de polske borgere om deres særlige forhold til EU? Det har lektor i politik ved universitet i Krakow, Natasza Styczynski set nærmere på.

Den polske højesteretspræsident, Malgorzata Gersdorf er af regeringen blevet sendt på pension før tid. Hun nægter dog at stoppe og møder fortsat på arbejde.

Polen er på konfrontationskurs med EU – hvorfor skaber det uro i Europa?

Polens regering er i konflikt med EU-partnerne, fordi landet har ændret kraftigt på landets domstole.

Både hos Forfatningsdomstolen og Højesteret, de øverste instanser i det polske retssystem, er der sket markante ændringer. Det betyder samtidig også, at der kan laves om på alle retsafgørelser fra de seneste tyve år.

EU har reageret med en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen. Hvad sådan en sag går ud på, og hvilke konsekvenser det har for Polen – for EU  og Danmark – det skal vi høre mere om i dette indslag.

Den uddannede jurist Dariusz Nocek er meget engageret i protesten mod Polens nuværende regering, som han anklager for at have gennemført en form for statskup, ved at stække domstolenes rolle.

Kan en protestbevægelse mod den polske regering gøre fælles sag med EU-landene?

En del polske borgere er blevet så fortørnede over, at landets domstole er kommet under stærk indflydelse af den polske regering, at de siden 2015 er gået på gaden for at demonstrere. De har holdt fast i protesten og bevægelsen har idag knap 10.000 medlemmer.

»Vi bliver ofte chikaneret, når vi står på gaden for at tale med folk,« siger jurist og aktivist Dariusz Nocek fra provinsbyen Zielona Gora i det vestlige Polen. Han er ligesom EU-landene bekymret for, at Polen ender som en blanding mellem et demokrati og et diktatur.

»Vi kan ende med at få et styret demokrati som i Rusland eller Hviderusland. Er det virkelig den vej vi skal gå?«, spørger Dariusz Nocek – der især er bekymret for den dybe splittelse som polakkerne oplever. Og at EU kan være med til at gøre splittelsen endnu dybere.


Politikstuderende Mateusz Wzorik er for EU, men mener, at EU-udviklingen skal gå langsommere.

Polens unge er splittede i deres forhold til flygtninge og EU

Hvad siger unge polske studerende om deres forhold til EU og især konflikten mellem Polen og EU? Mange unge er splittede, fordi man på den ene side ser mange fordele ved EU, men på den anden side mener, at nationalstaten er et vigtigt anker i en urolig tid. Især flygtningepolitik er noget der splitter. Selv om der kommer temmelig få flygtninge til Polen.


På Europaskolen i Zielona Gora i det vestlige Polen har flere af eleverne boet i udlandet – og de er kritiske over for, at Polen bliver mere nationalistisk.

De unge fra Europaskolen

Hvordan er det at flytte tilbage til Polen, efter at have boet i Storbritanien eller Tyskland? Hvad det gør ved én, fortæller nogle af eleverne på Europaskolen i Zielona Gora i det vestlige Polen om.

For når man har identiteten fra to lande, så forandres ens syn om det at være europæer. Også ens holdninger til flygtninge.

Julia har boet i Storbritanien og siger, at »når flygtninge kommer til Polen, så skal vi hjælpe dem, ligesom vi der kommer fra Polen tidligere har fået hjælp fra andre lande.«


Grzegorz Kacprzyk er landmand i en landsby tæt på grænsen til Tyskland. Her dyrker kartofler og har kreaturer der sendes til slagtning.

Kan de polske landmænd klare sig uden EU-midlerne?

Kan en landmand klare sig uden at få sin lille del af de næsten 440 milliarder kroner, som EU årligt bruger på tilskud til de europæiske landmænd? Ikke hvis man spørger den polske landmand Grzegorz Kacprzyk fra de vestlige Polen.

For især inden for landbruget kan man mærke, at EU er vigtig for Polens udvikling. Mange landmænd oplever, at næsten halvdelen af af deres indtægter har rod i EU-tilskuddene.