4. Grækenland

 

Grækenland har været eurolandenes helt store udfordring, og har været gennem en dyb og vedvarende krise, siden landet i 2010 fik sin første krisepakke, der skulle forhindre økonomisk nedsmeltning og statsbankerot. Ellers kunne landet risikere en exit fra eurosamarbejdet. Med uoverskuelige følger for både landet selv og eurosamarbejdet som sådan.

Grækenlands vigtigste indtægtskilde er turismen, der skaber mange job på cafeer, tavernaer og hoteller, som her i Athen.

Da finanskrisen ramte, var den græske gæld  nået op på 180 % af BNP og renterne var blevet så høje, at landet ikke længere kunne afdrage på sine lån. Derfor måtte landet have hjælp udefra. Det fik man i 2010, igen i 2012 og endelig i 2015 gennem sparepakker udstedt af EU, ECB og IMF.

I august 2018 sluttede låneprogrammet til landet, men sparepolitikken fortsætter. Og kontrollen med landet ligeså.

Hvordan fik landet de tre spareprogrammer, og hvad har det betydet? Det kan du høre mere om i del 3. Mens du i del 1 kan høre mere om hvad det har betydet for en almindelig græker og at EU-partnerne måske ikke helt har lært lektien fra Grækenlandskrisen.

Knap en tredjedel af befolkningen er kommet på kanten af, eller under fattigdomsgrænsen siden krisestarten. Lønningerne faldt op mod 30 % og skatterne steg. Det har været medvirkende til, at grækerne har mistet 40 % af deres købekraft.

Og mange unge grækere er rejst til udlandet, fordi de har svært at blive i et land, hvor arbejdsløsheden blandt unge var på 50 %, da det var værst. Derfor er mange unge blevet mere EU-skeptiske, selv om Grækenland traditionelt er blandt de mest EU-glade i Europa. Det er der fokus på i del 2.

De græske pensioner er blevet skåret ned hele 13 gange siden krisen begyndte for knap ti år siden. Det får pensionisterne til at kigge nøje på priserne.

Samtidig med den økonomiske krise skal landet også klare sin del af den europæiske flygtningekrise, der siden 2015 har sendt mere end 1,5 million flygtninge gennem Grækenland.

Over 100.000 flygtninge er siden blevet tvunget til at blive i Grækenland, fordi grænserne nordpå er lukkede, mens der fortsat kommer flygtninge med båd fra Tyrkiet. Der er derfor også fokus på, hvordan landet tackler rollen som det femtestørste modtagerland af flygtninge inden for EU. Det kan du høre mere om i del 4 og del 5.


1. Krisen der syntes uden ende

2. Hvorfor bakker grækerne fortsat op om EU, trods de hårde spareplaner?

3. Hvorfor skal EU kontrollere den græske stat mange år fremover?

4. Ung iransk tattovør kæmper for at blive i Grækenland

5. Den græske asylpolitik på randen af sammenbrud


Konsulent Prodromos Knoring fra Athen er EU-tilhænger, men føler, at grækerne er blevet andenrangs-borgere inden for EU.

Krisen der syntes uden ende

Athenske Prodromos Knoring har mærket den græske krise tæt inde på livet. For lønnen er faldet mere end 30 % og han er flyttet til en billigere lejlighed, som han deler med en ven, for at skære på udgifterne. Og han har lært at klare sig med mindre.

Mange grækere er gået nye veje i de seneste år.  Mange har stemt på det venstreradikale parti Syriza, der minder om danske Enhedslisten, og som førte en meget EU-kritisk linje, da de kom til magten i 2015.

Men et halvt år efter at partiet kom til magten i 2015, underskrev man en hård spareplan.

Siden august 2018 er Grækenland ikke længere officielt underlagt et låneprogram. Uofficielt er landet stærkt afhængig af sine långivere, for de sidste lån betales først af i 2060.

Hvilken fremtid går nu Grækenland i møde? Og hvad har EU-partnerne lært af dette langvarige forløb, der har varet det meste af et årti?


Lederen af tænketanken Dianeosis, Thodoris Georgakopoulos, oplever at grækerne, trods krisen, er blevet mere EU-positive.

Hvorfor bakker grækerne fortsat op om EU, trods de hårde spareplaner?

Grækerne har traditionelt været blandt de mest EU-positive i Europa, og den begejstring rakte frem til begyndelsen af finanskrisen. Da dykkede entusiasmen, da grækerne gennemgik en dyb krise, som landet har fortsat lider under.

Nu er tilslutningen på vej op igen, selv om mange grækere fortsat er fattigere end før krisens start. Hvordan hænger det sammen?

Det har lederen af tænketanken Dianeosis, Thodoris Georgakopoulos, et bud på.



Den græske politikforsker Stella Ladi har set på, hvad der gjorde EU-hjælpen speciel, sammenlignet med de andre EU-lande, der fik krisehjælp.

Hvorfor skal EU kontrollere den græske stat mange år fremover? 

Hvad var der lige der skete med Grækenland, da eurokrisen ramte landet for alvor i 2010?

For selv om Grækenland fik tre lånepakker i 2010, 2012 og 2015 fra landets kreditorer er der alligevel ikke blevet skåret nævneværdigt ned på gælden.

Hvordan det hænger sammen, hvad var det særlige ved de mange hjælpepakker som Grækenland fik og hvordan har euromedlemskabet forandret Grækenland?

Det giver den græske politikforsker Stella Ladi sit bud på. Hun har fulgt krisen tæt og har skrevet en bog om kriseforløbet fra 2010 frem til idag.

 


Den 23-årige tattovør og flygtning Ramiar stammer fra Iran og vil gerne blive i Athen, hvis overhovedet kan komme til samtale hos de myndigheder, der skal afgøre hans asylsag.

Ung iransk tattovør kæmper for at blive i Grækenland

Den 22-årige tattovør og flygtning Ramiar har været i Grækenland i  tre år nu. Han forsøgte i første omgang at blive smuglet ud af landet med en menneskesmugler, for dem er der en del af i Athen.

Nu vil egentlig gerne blive i Athen og åbne sin egen tattooshop, men han ved endnu ikke, om han må blive i Grækenland. De lokale myndigheder skal først behandle hans asylsag færdig.  Og det går langsomt. For alene i 2018 er der kommet over 40.000 nye flygtninge til Grækenland og det har gjort asylsystemet meget langsomt, selv om der gives hjælp fra EU til at dække de fleste af udgifterne med.

Hvilket liv har den unge flygtning i den lange ventetid, og hvordan forbereder han sig på samtalerne hos myndighederne? 



Den græske flygtningeforsker Angeliki Dimitriadi fortæller, hvorfor Grækenland kæmper en ekstra hård kamp for at tackle flygtningekrisen.

Den græske asylpolitik på randen af sammenbrud

Grækenland fik først i 2013 et asylsystem, der minder om de øvrige europæiske lande. Da flygtningene i 2016 i titusindtal begyndte at søge asyl, gik systemet nærmest i stå pga. overbelastning.

Der er blevet sendt mange EU-midler til Grækenland for at hjælpe, men alligevel er mange flygtninge endt på gaden eller i uhumske flygtningelejre, hvor de skal vente i årevis.

Hvorfor har landet så svært ved at løse asyludfordringen? Det kan den græske flygtningeforsker Angeliki Dimitriadi fra den athenske tænketank Eliamep forklare.