6. Danmark

Med fire forbehold inden for afgørende EU-politikfelter som euroen, retspolitikken, forsvar og unionsborgerskab skulle man tro at Danmark er blandt de mest EU-skeptiske lande i Europa. Men sådan er det langt fra.

Spørger man danskerne, er mange borgere ovenud positivt indstillede over for EU-fællesskabet og en op mod tre ud af fire danske vælgere mener tilmed, at EU bør spille en større rolle, især inden for bekæmpelse af terrorisme, skattesnyd, forurening og arbejdsløshed.

Danmark stemte om at træde ind i det daværende Europæiske Fællesskaber i 1972 – hvor 63,4 procent af befolkningen stemte ja.

Men hvorfor har Danmark så sine forbehold, hvad er den særlige danske tilgang til EU og hvad betyder disse forbehold, når vi ser på, hvordan den daglige politik gennemføres?

Hvilke særlige udfordringer står Danmark med, hvilke stærke politiske strømninger er der i Danmark, når vi ser på EU og hvordan tænker danskerne selv om EU-medlemskabet? Og hvordan ser man på Danmark udefra? Det er der adskillige bud på i indslagene om Danmarks forhold til EU.

1: Hvordan var Danmarks vej ind i EU?

2: Hvad betyder de danske forbehold i den daglige politik?

3: Hvordan ser de unge danske vælgere på EU?

4. Connie Hedegaard ønsker sig et hurtigere EU 

5: Danmark et land uden rigtige EU-venner


»Der sker hele tiden udvikling på de områder i EU, hvor Danmark har sine forbehold«, lyder det fra forskningschef Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa.

Danmarks vej ind i EU og dilemmaet omkring de fire forbehold

Danmark er en af de mere tøvende EU-medlemmer siden man fulgte med Storbritannien og Irland ind i det daværende Europæiske Fællesskaber, EF, i 1973. Hvordan det danske medlemskab har udviklet sig, skal vi høre mere om i dette indslag, hvor forskningschef Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa forklarer, hvorfor Danmark overhovedet meldte sig ind.

Hun fortæller også om, at Danmark siden man fik forbeholdene har brugt megen energi på enten af opretholde dem, eller forsøge om bløde dem op, for ikke at sakke bagud i den politiske udvikling i Europa.

Det sker til gengæld på bekostning af andre vigtige politiske felter.


Bjarke Møller fra Tænketanken Europa vurderer, at Danmarks forbehold reelt giver landet et B-medlemskab af EU.

Hvad betyder de danske forbehold i den daglige politik?

Idag er virkeligheden en helt anden, end dengang Danmark efter en folkeafstemning i 1992, stemte nej til Maastricht-traktaten.

For efterfølgende besluttede politikerne at give Danmark fire forbehold og dermed fandt de et politisk kompromis, som vælgerne sagde ja til ved en folkeafstemning i 1993.

Men hvad betyder forbeholdene, når man ser på den praktiske politik i 2018? Hvilke forhindringer og udfordringer har Danmark? Det giver lederen af Tænketanken Europa, Bjarke Møller, sine bud på.


På det københavnske Gefion Gymnasium arbejder de målrettet med EU: Her fra venstre: Helena Brandt Jensen, Agnes Kühnel Lose, Emil Holm Jeppesen, Kalle Holm Bastrup, Sara Skov Andersen, Thore Emil Blaksmark og Thomas Beck Miliam

Hvordan ser de unge danske vælgere på EU?

Siden 2016 er der sket en tydelig forandring i synet på EU, idet opbakningen til EU-medlemskabet er steget markant. Især blandt de unge danske vælgere.

En måned før Brexit-afstemningen i juni 2016, støttede 39 % medlemskabet, mens lige så mange var imod. Siden er der sket en tydelig forskydning.

I dag ville 50 procent af de 18-34 årige stemme for et dansk EU-medlemskab, mens 23 procent ville stemme imod, viser en Epinion-måling fra marts 2018.

Hvad er der sket? Syv unge fra 3.N, en samfundsfaglig linie med særlig fokus på EU på det københavnske Gefion Gymnasium, fortæller om deres overvejelser.


»Danmark kan ikke undvære EU«, siger den tidligere danske EU-klimakommissær Connie Hedegaard.

Connie Hedegaard ønsker sig et hurtigere EU 

»Politikerne er lidt for vant til at tale EU ned og eksemplet med Brexit viser, at vi har fået et dyrt wakeup-call hos især bekvemmelighedsskeptikerne. For – ups – det kan jo med en dag, at ens befolkning ud af EU.«

Den tidligere danske EU-klimakommissær Connie Hedegaard  ser en enorm opgave i at formulere et positivt EU-billede før det kommende Europaparlamentsvalg.

Hun ønsker sig et EU, der bliver hurtigere til at træffe beslutninger, især på den globale politiske scene – det sagde hun på en EU-konference på Christiansborg i efteråret 2018, hvor hun fik spørgsmålet om, hvad EU kan gøre, når det er presset fra alle sider.


Josef Janning fra tænketanken ECFR i Berlin mener at Danmark er blevet et meget passivt EU-medlem, der samtidig mister alliancer med andre EU-lande.

Danmark et land uden rigtige EU-venner

Danmark har inden for EU ikke én eneste nær allieret i EU, hvis man samtidig ser på, om relationen er gengæld. Der er kun få andre EU-lande betragter det som decideret afgørende at tale med Danmark.

I hvert fald hvis man skal tro en ny analyse fra European Council on Foreign Relations i Berlin. Den tyske undersøgelse dokumenterer Danmarks rolle som et perifert EU-land.

Det er meget svært at ændre dette, på grund af de danske forbehold, lyder det fra EU-professor Marlene Wind.

European Council on Foreign Relations leder Josef Janning, fortæller her, hvad undersøgelsen viser om Danmarks rolle i EU.